frivillig

Vil du være en del af et fantastisk og inspirerende teaterfællesskab med andre unge, der brænder for musicals og teater? Har du lyst til at bidrage med dine kompetencer og få erfaring som frivillig i en teaterforening i rivende udvikling?

Nørrebro Musicalteater søger frivillige ildsjæle, som har lyst til at være en del af et fællesskab af passionerede unge, som brænder for at opsætte musicals med et professionelt ambitionsniveau. Det eneste vi kræver af dig er at du er frisk på nye og udfordrende opgaver, har lyst til at lære og lyst til at bruge din fritid på at styrke Nørrebro Musicalteaters udvikling.

Hvad enten du har lyst til at bygge scenografi, arrangerefester, hjælpe med forberedelse og afvikling af prøver og forestillinger, sy kostumer, hjælpe med PR-opgaver eller noget helt andet, vil vi meget gerne høre fra dig.

Vi har især rigtig travlt før, under og efter en forestillingsperiode med alt hvad der hører til. Der er derfor rigelig mulighed for, at du som frivillig kan byde ind med dine egne færdigheder, så du kan hjælpe med opgaver, som du selv finder spændende og interessante. Alle opgaver bidrager til, at vi som musicalteater kan fortsætte vores vækst og udvikling og derfor er alle opgaver lige vigtige for os.

Som frivillig hos Nørrebro Musicalteater får du:
- mulighed for at blive en del af et fællesskab med andre unge, der brænder for musicals og teater
- mulighed for at bidrage til Nørrebro Musicalteaters aktiviteter og udvikling med dine gode ideer, kompetencer og færdigheder
- gode oplevelser sammen med de andre frivillige i foreningen
- et frivilligbevis, underskrevet af Nørrebro Musicalteater, som kan bruges som dokumentation til f.eks. dit CV
- en særlig tak og personlig anerkendelse i vores forestillings program
- gratis deltagelse til minimum to årlige arrangementer for vores frivillige

Hvis du synes det lyder spændende vil vi anbefale dig at tjekke vores Facebookgruppe, /Frivillig hos Nørrebro Musicalteater/

For at være officielt tilmeldt som frivillig hos Nørrebro Musicalteater, skal du sende os en mail, hvorefter du vil modtage yderligere information om hvordan du bliver tilmeldt. Vi ser frem til at høre fra dig :)
frivillig@nmteater.dk