Der venter publikum en visuel, dramatisk og musikalsk oplevelse ud over det sædvanlige, når teaterforeningen Nørrebro Musicalteater slår dørene op for en spændende ny-iscenesættelse af "Skammerens Datter"
Lene Kaaberbøls romanserie ‘Skammerens Datter’ har taget børn såvel som voksne med storm siden år 2000, med dens middelalderlige fantasi-univers med mægtige drager, fortryllende magi og voldsomme magtkampe mellem det onde og det gode! Den vidunderlige historie er blevet til både to film og en musical og til efteråret præsenterer Nørrebro Musicalteater vores helt egen version af musicalen som til november får premiere i SALEN på bibliotek & kulturhuset på Rentemestervej 76, 2400 Kbh. NV.Fans af universet kan forvente den klassiske historie genfortalt i en flot og stilren indpakning, med et cast af dygtige unge talenter instrueret af Kristian Studsgaard (Bonnie & Clyde, Cabaret) med koreografi af Rina Hirschorn og med et stort live orkester ledt med kyndig hånd af kapelmester August Mittelstrass.Kostumier Julie Steffensen har som et nyt greb sammen med scenograf Henry Møller og Visual Artist Nicolai Hegelund skabt en visuel tidsramme, der spænder fra den sene vikingetid til den tidlige middelalder og vores version er inspireret af vikingetidens historier om vølven som en ophøjet og respekteret kvindelig figur i samfundet.Vi ser frem til at præsentere en magisk og rørende fortælling om at være anderledes, om venskab og om at kæmpe for det, der er vigtigt! På gensyn i teatret til november 2026.MVHCastet og det kunstneriske team på Skammerens Datter.Nørrebro Musicalteater.