




I vores iscenesættelse fokuserer vi på Skatteøens genredefinerende styrker og lader dem stå stærkt i front. Musikken fylder det den skal, og de elskede sange lever også som baggrundsmusik under dialogerne, sådan som man også måtte forvente det af en adventure-film. Actionscenerne er drabelige og piraterne er onde, men der er plads til comic-relief midt i alt det blodige, sådan som vi kender det fra genrens filmklassikere. Velkommen til “Skatteøen” sådan som den skal være: Et eventyr for alle, som man aldrig glemmer. Velkommen, skål og så går den vilde skattejagt!
Stort tak til Mikkel Aalund Pedersen, Amalie Therese Peronard og Amira Laursen for kreativ sparring og inputs til koreografi. Tak til de frivillige i forhuset og et særligt tak til Hoffmann & Husmans Fond for at have støttet forestillingen.
